Ved den første aktion fandt en lokalbetjentene hash og knive i området. De visiterede flere og sendte to unge mænd hjem med en sigtelse for hashbesiddelse.
Senere traf en større styrke politifolk en række unge, som skabte utryghed i området. En blev sigtet for at sælge hash og for en ulovlig kniv, der blev fundet ved ransagning i hans hjem.
Ud over en straf kommer overtrædelser af lov om euforiserende stoffer og våbenloven til at fremgå på straffeattesten.
Takker for borgertip
”Vi har øget vores opmærksomhed og tilstedeværelse i området, vi kommer med flere aktioner, og i den forbindelse vil vi gerne takke de borgere, som hjælper os i rigtig retning,” siger politikommissær Jacob Andersen, der er leder i lokalpolitiet i Ballerup.
Københavns Vestegns Politi og Ballerup Kommune deler viden, samarbejder, og fra næste uge uddeler kommunens SSP-medarbejdere et lille kort til borgere og butikker i området med en opfordring til at kontakte kommune eller politi, hvis man for eksempel oplever utryghedsskabende adfærd.
