Hjerne, krop og bevægelse på Allerslev Skole

Hele uge 17 var der fri fortolkning over temaet ’Hjerne, krop og bevægelse’ på Allerslev Skole.

Hele uge 17 var der fri fortolkning over temaet ’Hjerne, krop og bevægelse’ på Allerslev Skole.

Allerslev Skoler summer af aktivitet på gangene og i klasseværelserne under ’Hjerne-, krop- og bevægelsesugen’. De omkring 700 elever er fordelt på 16 værksteder i hold på 30 eller helt op til 60, der rummer elever på tværs af årgangene fra 1.-8. klasse. Der er ret fri fortolkning ud fra temaet, men generelt emmer skolen af kunstneriske udtryk.

- Vi har lavet mobiler om det ubehagelige internet. Der er én om at skrive grimt; én om perfekte kroppe på sociale medier; én om en ukendt, der skriver; og én hvor ens bedste veninde poster, at hun er sammen med en anden, fortæller en gruppe piger fra femte klassetrin, der har selskab af en pige fra tredje klasse.

De arbejder i værkstedet Hummertelefonen, hvis bizarre navn naturligvis er hentet fra et værk af maleren Salvador Dali. Værkstedet er drevet af Judi Hammel, som har introduceret eleverne til både surrealisme, dadaisme og futurisme. I dag er fokus på impressionisme, kubisme og den sanselige pointillisme, hvor maleriet består af individuelle prikker.

Skolens mange aktiviteter i løbet af ugen bliver løbende dokumenteret af Allerslev News, hvor de unge og yderst velklædte journalister, Isabel og Asger fra 2.C, sørger for interviews.

- Vi troede lige, at det hele var slettet, men vi har det heldigvis endnu. Vi har også interviewet skoleinspektøren, fortæller de udsendte reportere.

Liv og Alma fra 8.C samler trådene, og redigerer klippene fra de mange værksteder sammen til en samlet udsendelse, der bliver vist torsdag 29. april fra kl. 14-16.

Lærerne Mette Kjærgaard og Camilla Lenti holder styr på tropperne, og hjælper til, hvor det kniber.

- Eleverne har designet dette logo i Aula-farver. Det er sjovt at have en redaktion, for så får vi både et minde og en evaluering af ugen, smiler Mette Kjærgaard, mens hun klipper logoet ud fra printarket.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...