Kaffebar dropper øko-mærke og får en glad smiley

Kaffekilden har taget nogle fine mærkater ned for at få deres glade smiley tilbage.

Kaffekilden har taget nogle fine mærkater ned for at få deres glade smiley tilbage.

Det skulle være så godt, og så er det faktisk skidt. Den sang kunne Kaffekilden på Hestetorvet synge, da de i marts mistede den glade fødevaresmiley for at pynte sig med fine mærkater uden at have styr på dokumentationen.

Nu har de så opgivet ambitionen om at have Det Økologiske Spisemærke og voila! - den glade smiley er tilbage, efter Fødevarestyrelsen onsdag kom på kontrolbesøg.

Det første skridt var at pille mærkatet med en elitesmiley ned fra indgangen. Den ordning blev skrottet for over et år siden, og derfor blev det takseret som vildledning af forbrugerne.

Trin to var som nævnt at droppe Det Økologiske Spisemærke og markedsføringen af det. Ved det seneste besøg fandt fødevarekontrollen ikke den nødvendige dokumentation for økologiprocenterne i fx kager, og det var med til, at Kaffekilden mistede den glade smiley.

På det tidspunkt bemærkede kaffebaren, at de kunne fremskaffe de nødvendige fakturaer, men i stedet for at rette op på papirarbejdet har de altså valgt helt at opgive de økologiske ambitioner. Og det udløste en glad smiley.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...