Syv fredede bygninger i Vordingborg Kommune går en usikker fremtid i møde. Vil de miste deres fredning, eller vil den blive opretholdt?

I de seneste 30 år har bygningerne været fredet af Kulturstyrelsen, der er den ansvarlige myndighed på området, men det står til at blive ændret, da styrelsen har indstillet bygninger til at miste deres fredning. Det kan muligvis vække undren, at det sker netop nu, men der er en forklaring.

- Bygningerne er blevet besigtiget ved fredningsgennemgangen, der begyndte i juni 2010 og løber over fem år. Her kigger vi på de arkitektoniske og kulturhistoriske værdier. Tidligere har vi besigtiget bygningerne i forbindelse med byggearbejder, men nu kigger vi på hele bygningens fredningsværdier, siger Simon Harboe, der er projektleder på fredningsgennemgangen.

- Nogle af bygningerne er meget ombygget i det indre, og hvis de også på gård- og bagsiden er ændret, så ser vi, om fredningen stadig er meningsfuld. I de syv bygninger er mange af rumforholdene ændret, og det skal være ændringer, der understøtter tanken om bygningen. Det er ikke nok med en pæn facade, siger Simon Harboe.

Fredning er vigtig

Karen Margrethe Olsen, der er formand for Bevaringsforeningen i Præstø og Omegn, ser det som et stort tab, hvis bygningerne mister deres fredning.

- Det er vigtigt, om de mister fredningen eller ej. Når en ejendom er fredet, så er den beskyttet. Når den bliver affredet, så har den ikke nogen form for beskyttelse forstået på den måde, at den overgår til kommunen, der ikke prioriterer på samme måde som Kulturstyrelsen, siger formanden.

Hun efterspørger mere dialog fra Kulturstyrelsens side.

- Kulturstyrelsen skal have en større dialog med ejerne af fredede huse. Mange ejere ved ikke, hvad det vil sige. Det er nødvendigt at vide, hvad man skal passe på, siger hun.

Det kan dog for mange af bygningerne være for sent nu.

- Vi har generelt set ikke tradition for at rekonstruere vores fredede bygninger, hvis værdierne er gået tabt, og vi tilbyder heller ikke en handlingsplan til de bygninger, vi indstiller til ophævelse, siger Simon Harboe.

Han påpeger, at ejerne af bygningerne ikke har foretaget sig noget forkert med vilje.

- Nogle har gjort noget forkert, men ikke i ond tro. Ombygningerne er foretaget, mens husene var fredet som b-fredning, det vil sige på deres facade, men senere blev a- og b-fredning slået sammen, og her opstår problemet, siger han.

Vil kæmpe for sagen

De syv bygninger er indstillet til »Det særlige Byningssyn«. Her har Karen Margrethe Olsen og co. en repræsentant, og man håber, man kan redde bygningerne.

- Det er en blandet gruppe mennesker, og vi har også en repræsentant med. Men erfaringen er, at indstillingen som regel bliver fulgt, siger formanden.

Hvis det glipper på mødet, der finder sted i december, håber formanden på hjælp fra kommunen.

- Hvis de bliver affredet, så må vi håbe, at kommunens lokalplan gør, at vi kan bevare bygningerne, siger hun.