Tømmerups høst-succes gentages

Bestyrelsen i Tømmerup Dagli'Brugs står ekstra tidligt op på lørdag den 28. september, så er det nemlig igen blevet tid til at holde høstmarked ved Brugsen.

- Bestyrelsesmedlemmerne vil igen i år sælge friske grøntsager ude foran Brugsen fra klokken 8-13, og så kan kunderne samtidig få sig en snak med bestyrelsesmedlemmerne, siger brugsuddeler Jimmie Rasmussen. Høstmarkedet blev sat i søen sidste år med stor succes, og derfor gentager man det i år. - Der vil være dejligt mange friske danske grøntsager til en skarp pris, lover Jimmie Rasmussen

Som noget nyt giver Dagli'Brugsen de børn, der har for meget legetøj og andre ting på værelset de ikke bruger, muligheden for at tjene lidt lommepenge. - I år kan børnene få deres egen stand på et børneloppemarked, som også skal holdes ude foran Brugsen i samme tidsrum lørdag den 28. september. Man skal blot komme i butikken og blive skrevet op og så selv medbringe salgsborde og diverse andre fornødenheder, oplyser uddeleren.

Jimmie Rasmussen er sikker på, at der vil være rig mulighed for at få solgt ud af både friske grøntsager samt legetøj, da der samtidig er ostemarked i butikken klokken 8-12 - et marked som sædvanen tro trækker mange mennesker til.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...