Rejsegilde hos Lammefjordgårdens Blomster

Der bliver masser af tilbud og gratis pølser, øl og vand, når Lammefjordgårdens Blomster nu udvider med et nyt drivhus på 2200 kvadratmeter, hvor der skal være egenproduktion.

Der bliver masser af tilbud og gratis pølser, øl og vand, når Lammefjordgårdens Blomster nu udvider med et nyt drivhus på 2200 kvadratmeter, hvor der skal være egenproduktion.

Hørve: Det er gået stærkt hos Lammefjordgårdens Blomster siden Jens Jensen i marts 2012 åbnede sit store plante og grøntmarked midt på Lammefjorden. Hans speciale er direkte indkøb fra producenterne og priser, som han selv karakteriserer som på niveau med en gros markedet.

Og under alle omstændigheder har åbningen af markedet ude på Lammefjorden været en stor succes, idet der på gode dage har været helt op til 1000 kunder, der skulle af sted for at få fingre i nogle gode tilbud.

Kæmpe rejsegilde

Og på fredag går det for alvor løs igen til en dag, hvor der forventes rigtigt mange besøgende, fordi nysgerrige og faste kunder skal ud for at se det nye 2200 kvadratmeter store drivhus, der blandt andet også skal gøre det muligt selv at lave flere udplantninger selv.

- Vi vil gerne selv producere flere af planterne selv, fordi det giver os sikkerhed for en mere ensartet kvalitet, siger Jens Jensen, der nok kan siges at være meget ærekær med sit arbejde og derfor personligt involverer sig i alle detaljer på gården.

- Her går der ikke folk rundt, der er ligeglade med produkterne. Vi har forstand på det, som vi sælger, og vores kunder ved, at priserne ikke er lavere andre steder, forsikrer han.

I hele weekenden vil der være nogle meget gode tilbud på planter såsom fem store planter for 100 kroner, heriblandt nogle flotte hortensiaer.

Og så vil der naturligvis være øl, vand og pølser om fredagen fra klokken 14-18, som det hører sig til på et rigtigt rejsegilde.

Julemarked på vej

Opgraderingen af butikken sker dog ikke kun i areal, men også personalemæssigt, idet Jens Jensen har ansat en af sine kunder igennem mange år Knud Petersen som sin "højre hånd". Knud Petersen var tidligere købmand i Mørkøv og kendt for at have byens bedste forsyning af planter og blomster - der for en stor dels vedkommende kom fra netop Jens Jensen.

Opgraderingen betyder, at de to partnere nu har tid til at lave nye aktiviteter, heriblandt et stort julemarked med deltagelse af handlende udefra.

Det kommer til at foregå tre gange lørdag-søndag fra den 16. november til og med 1. december.

- Vi synes, at der mangler noget juleaktivitet herude, så vi har besluttet dette initiativ og giver den fuld gas med masser af markedsføring, siger Jens Jensen, der i øvrigt også som noget nyt vil sælge fyrværkeri mellem jul og nytår - et initiativ, som han venter sig meget af.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...