Hudlæge udvider klinik

Ringsted: Ringsted Hudklinik er flyttet i nye lokaler på Nørretorv 14. Hudlæge Patricia Højberg overtog Ringsted Hudklinik den 1. august fra den nu pensionerede hudlæge Jens Poulsen. Fem dage efter åbnede hun klinikken op på dens nye adresse på Nørretorv, efter at være flyttet fra Søgade 16, hvor klinikken ellers har hørt hjemme i over 30 år. Men klinikken var blevet for lille.

Nu har hun fået over dobbelt så meget plads, tæt på 400 kvadratmeter, og så bliver det heller ikke dårligere af, at hun på Nørretorv er blevet nabo til flere praktiserende læger og speciallæger.

- Nu kan de jo bare gå 10 skridt, før de er heroppe, siger Patricia Højberg og tilføjer, at flere er begyndt bare at komme direkte fra lægen.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...