Når Metromusik 4. oktober byder på koncert med duoen Noah, bliver det med opvarmning af Peter Björnskov.
Sanger og sangskriver Peter Björnskov er tilbage med helt ny single "Vi er helte", som følger i kølvandet singlerne "En anden" og "Lysår". Ligesom forgængerne er "Vi er helte" udadvendt, bevægende pop med stor melodiøsitet og med et tekstunivers, der har noget på hjertet.
"Vi er helte" er en rørende hyldest til alle, der har ar på sjælen efter barndommens ustadige år, hvad enten man er blevet mobbet, har set forældrene blevet skilt eller har kæmpet med ensomhed. Det er en uptempo, melodisk og hjertegribende sang om at vende negative oplevelser til positive og acceptere den person, man er blevet.
Med en stemme, der garanterer gåsehud, og en intensitet, som drager lytteren ind fra første tone, er "Vi er helte" en sang, der straks går i hjertekulen. Missionen er klar; Vi er alle sammen helte i vores egen verden, lad os huske hinanden på det!
Peter Björnskov kom første gang for alvor frem i offentligheden, da han var feature på Ankerstjernes kæmpehit "Nattog". Tidligere arbejdede han som sangskriver og har blandt andet lavet materiale for Electric Lady Lab, Sanne Salomonsen, Kato, med flere. Samtidig med sangskrivningen blev lysten til at arbejde som soloartist større og større.
- Jeg må være ærlig at sige at min lyst til selv at stå i front er kommet sammen med min sangskrivning. Når man skriver sange som andre skal synge kan man godt have en følelse
af at man river et stykke hud af sig selv og giver til en anden, så det at jeg nu har muligheden for selv at fremføre mine sange, det er noget af det største jeg længe har oplevet, siger Peter Björnskov.