Af Jesper Bjørn Larsen jesper.larsen@lokalavisen.dk
Advarsel til læseren: det kommer til at handle om musik nu. Ikke kæpheste, kæledyr eller kække kommentarer. Ingen madopskrifter eller gode råd til at leve dit liv. Musik.
Hvis dét rager dig en høstblomst, så lad dit blik fare et andet sted hen. For det er musikken, der løber ind og ud af hver eneste åre i Bobo Morenos 47 år gamle krop.
"Jeg har ikke nogen hobbies. Jeg er ret ensporet, det er jeg altså. Lige siden jeg kunne betjene min mors B&O-pladespiller, har jeg været afhængig", griner sangeren.
Og det er det berømte bagkatalog, der frådes fra pladetallerkenen. Musik fra før verden gik af lave. I øjeblikket dyrker han f.eks. Little Willie John, en kæmpe stemme i en lille sort krop, der synger gospel og rhytm & blues, så Bobo Moreno kan mærke det nede i maven.
Da han selv lå der, altså inde i morens mave, mødte hun den internationalt berømte danske bassist Bo Stief, som siden da har været hendes mand og Bobos far. Bobo og Bo har lyttet til kilometre af plader sammen, så drengen er i den grad belastet af sin sociale arv.
"Når Prince f.eks. kom på gaden med 'Sign O The Times, så skyndte jeg mig ned i Fona, og så sad vi ellers der og gennemlyttede fire siders vinyl (Sign O The Times er et dobbelalbum, red.) igen og igen", mindes Bobo Moreno.
Far og søn spiller sammen professionelt nu om dage og har efterhånden gjort det i en del år. I dag - den 17. september - udsender de sammen med pianisten Ole Kock Hansen og det amerikanske verdensnavn på trommer, Adam Nussbaum, albummet 'Dreamsville'. Alle musikere, Bobo Moreno roser til skyerne og kalder ren verdensklasse.
"Jeg var 22 år, da Bo og jeg startede sammen. Dengang var der helt klart en far/søn-dynamik. Han var den erfarne, og jeg gjorde hvad jeg fik besked på. Men i de sidste mange år har der ikke været nogen magtkamp. Vi har fundet en balance, også med Ole, som betyder, at vi alle kommer med forslag. Ingens dagorden er den dominerende, det er et ret ligevægtigt demokrati".
Bobo Moreno har sunget inden for stort set alle genrer herhjemme - jazz, bigbands, soul og pop - og 'Dreamsville' lægger sig nok mest op ad jazzen, lige som deres forrige plade '50 ways to leave your lover'.
"For os er jazz ikke noget, man skal koncentrere sig for at blive involveret i. Vi vil inkludere publikum, underholde folk. Vi spiller for publikum, ikke for os selv", erklærer Bobo Moreno.
De fleste numre er mere eller mindre kendte jazzstandarder, croonerklassikere eller evergreens fra andre genrer, og ingen numre er for hellige at fortolke. På den forrige plade lavede de bl.a. en version af Beatles' 'Yesterday'.
"Det er vel nærmest Dødehavsrullerne inden for pop, men vi giver selvfølgelig altid vores eget bud på numrene", fortæller Bobo Moreno. En af hans egne favoritter er James Taylor, som de fortolker to numre af på 'Dreamsville'.
"I virkeligheden er det meget tilfældigt, hvad der lige popper op af melodier. Det skal være numre, der tænder noget inde i os. Ofte prøver vi dem af live først, og hvis ikke det rykker der, så ryger de ud".
Så længe musikerne 'bare' er af den ypperste klasse, så spiller genren ikke den store rolle for Bobo Moreno.
"Jeg befinder mig bedst der, hvor musikerne befinder sig bedst. Jeg har prøvet at synge svenske viser sammen med et hold fra Næstved, og fordi de var så dygtige og passionerede, så rørte det mig virkelig. Også selv om det måske ikke lige er dér, jeg normalt slår mine folder", smiler Bobo Moreno.
Bobo Moreno er født og opvokset i Gentofte. Efter mange år i hovedstaden vendte han i 2001 tilbage til hjemstavnen og slog sig ned i Dyssegårdskvarteret sammen med sin kone Liselotte, der designer køkkener, og deres tre børn, der i dag er 17, 13 og 9 år.