Bettina Beltner åbner butik i Hørsholm

Butik Bettina Beltner har eksisteret i 4½ år og startede i Lyngby. For snart to år siden åbnede butik nr. 2 i Vedbæk, og nu er turen kommet til Hørsholm, nærmere bestemt Hovedgaden 29, hvor 'Slikmutter' lå.

"Vi oplever i det daglige, at rigtigt mange kvinder i alle aldre har brug for individuel og kompetent rådgivning, når de skal købe tøj. Og for os er det vigtigt for os, at vi kan hjælpe vores kunder med at få en udstråling, så de ser fantastisk godt ud," siger butiksejer Bettina Beltner og fortsætter:

"Alle kvinder gerne vil se godt ud både privat, på arbejde og til fest, så vi hjælper dem med at style sig selv med tøj, sko og tilbehør, der passer i form og farve og ikke mindst til den enkelte kvindes figur. Vi hjælper kunderne og rådgiver dem - vi sælger ikke bare en vare."

Ægteparret Beltner mener, at selv de kvinder, der ellers har godt styr på disse ting, kan bruge butikkens inspiration.

"Når kunden handler hos os vil jeg nemlig gerne kunne lægge navn til det, kunden har købt, " fortæller de.

Både hende selv og manden Thomas Beltner kommer ellers ikke fra en verden, der ligefrem oser af udstråling. Bettina, 44 år, er oprindeligt forsikringsuddannet og har været salgskonsulent i bankverdenen, hvor hun også mødte Thomas, 45 år, der har været i sektoren i over 25 år.

Nu supplerer de hinanden, idet Bettina, som kreativ chef er ansvarlig for indkøb og salg, mens Thomas tager sig af de administrative forhold.

"Vores butikker er som små oaser, hvor vi præsenterer et stort udvalg af tøj, sko og accessories, der kan mixes på mange måder og som dækker forskellige behov. Jeg har ikke en vare i butikken, jeg ikke selv kan lide og jeg får et kick, når det lykkes at få et smil og et glimt frem i øjet på vores kunder, når de handler hos os," siger Bettina Beltner og fortsætter:

"De tre butikker har lidt forskelligt udvalg, så det er muligt at gå på opdagelse i dem alle tre, men lige nu glæder vi os rigtigt meget til at byde kunder i Hørsholm og omegn velkommen."

De ser sig som et godt supplement til de øvrige butikker i bymidten og håber at kunne tiltrække kunder til den sydlige del af gaden.

Butik Bettina Beltner åbner på Hovedgaden 29 torsdag den 26. september, hvor der vil være gode tilbud, goodiebags til de morgenfriske og lidt festivitas i løbet af dagen.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...