Frede Andersen & Søn er Danmarks grønneste vognmand

Frede Andersen & Søn ApS fra Næstved kunne smykke sig med titlen som ”Danmarks grønneste vognmand” og indkassere 25.000 kr., da prisen i dag blev uddelt på Transport 2023 i Messecenter Herning.

Frede Andersen & Søn ApS fra Næstved kunne smykke sig med titlen som ”Danmarks grønneste vognmand” og indkassere 25.000 kr., da prisen i dag blev uddelt på Transport 2023 i Messecenter Herning.

Danmarks grønneste vognmand blev torsdag udnævnt og hædret ved en prisoverrækkelse i MCH Messecenter Herning i forbindelse med Skandinaviens største transportmesse.

Førstepræmien og vindersummen på 25.000 kr. gik til Frede Andersen & Søn A/S. Pengene skal anvendes til yderligere miljøforbedringer i transportvirksomheden.

Kristian Jensen, administrerende direktør hos Green Power Denmark, overrakte prisen med følgende begrundelse:

- Virksomheden arbejder for at lave klimaregnskaber for deres kunder, fordi de også ønsker at spille andre gode på den grønne rejse, de selv er taget på.

- En tydelig miljøpolitik gennemsyrer virksomhedens daglige drift: Lige fra reduktion af brændstofforbrug, tomgangskørsel og CO2-udledning - til sortering og genanvendelse af de affaldsmaterialer, de modtager.

- Virksomheden investerer i lastbiler, som kan køre på HVO biodiesel, og så uddanner de deres chauffører i gode og grønne kørselsvaner. Virksomheden spiller dermed på mange forskellige tangenter.

Den Grønne Transportpris

Den Grønne Transportpris er stiftet af DTL - Danske Vognmænd og Jyske Finans for at sætte fokus på de konkrete grønne tiltag, som den enkelte vognmand iværksætter i sin virksomhed.

I uddelingen af prisen bliver der lagt vægt på innovative tiltag, der bidrager til at reducere miljøbelastningen og klimaaftrykket samt fremme bæredygtighed. Det kan foreksempel være indfasning af nye brændstoftyper, brug af solceller, fokus på logistik eller politiske initiativer.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...