Tidligere speedwaykører død

Den tidligere danske mester i speedway, Leif Bech, er død. Han blev 86 år. Leif Bech døde torsdag på et hospital i Melbourne, Australien, hvor han har boet siden 1955. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Det var i starten af halvtredserne, at Leif Bech havde sin storhedstid på speewaybanerne. Han blev dansk mester i både 1952 og 1954 og vandt stort set alt, hvad der på det tidspunkt var værd at vinde i denne sportsgren, og det var før æraen med Ole Olsen, der gav motorsporten det store gennembrud i Danmark.

I 1955 emigrerede Leuf Bech fra hovedstadsområdet sammen med sin familie til Australien. Han bosatte sig i en forstad til Melbourne, hvor han ret hurtigt fik etableret sig som selvstændig smedemester.

I de efterfølgende år lykkedes det for den tidligere speedwaykører at få et smedeværkssted bygget, hvor han i perioder havde en halv snes mand i sit brød. Leif Bechs ihærdighed omkring sin forretning betød, at han allerede som 55-årig kunne stoppe med at arbejde.

Trods de mange år i udlandet har Leif Bech besøgt sit gamle land flere gange. Sidste gang var i 2004, hvor han også aflagde speedwaybanen i Slangerup et besøg og fik lov til at snuse til »slaggestøvet« igen.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...