Den danske handicap svømmer, Jonas Larsen fra ishøj, opnåede en søndag en bronzemedalje ved VM for handicapsvømmere, som blev afviklet i Montreal i Canada.
Ishøjsvømmeren tilbagelagde de 150 m individuel medley i tiden 3 minutter og 40,92 sekunder, hvilket er en forbedring af hans egen danske rekord. Jonas Larsen var bare 0,09 sekund fra at sikre sig sølvet.
Verdensmester blev Cameron Leslie fra New Zealand, mens japanske Takayuki Suzuki tog sølv.
Jonas Larsen blev fulgt til til dørs i medaljekampen af landsholdskollega Amalie Vinther fra Thisted, som sikrede sig sin anden VM-bronzemedalje. Det skete i 100 fri, hvor hun med tiden 1 minut og 8,92 sekunder sænkede sin egen danske rekord med halvandet sekund. I forvejen havde VM budt på en bronzemedalje i 400 m fri.
Også Cecilie Kristiansen fra Ringsted Svømmeklub har været til start i Canada. Bedste resultat blev en syvendeplads i finalen i 200 m fri svømning.
