Tidligere skrottet Sass Larsen: Jeg er meget glad i dag

Danmarks nye erhvervs- og vækstminister, Henrik Sass Larsen (S), er stolt over sin nye post.

Danmarks nye erhvervs- og vækstminister, Henrik Sass Larsen (S), er stolt over sin nye post.

- Jeg er meget glad i dag. Jeg er meget stolt over at blive udpeget som minister.

Sådan lyder reaktionen fra Socialdemokraternes Henrik Sass Larsen, der fredag har landet posten som ny erhvervs- og vækstminister efter statsministerens regeringsrokade.

Efter folketingsvalget i efteråret 2011 røg Henrik Sass Larsen af i svinget, da der skulle uddeles ministerposter.

Politiets Efterretningstjenestes (PET) vurdering af Sass Larsen førte til, at han ikke blev minister. Formentlig som følge af Sass Larsens relationer til en Bandidos-rocker kendt som Suzuki-Torben.

Til spørgsmålet om, hvorvidt den situation har ændret sig nu, svarer han:

- Det må jeg regne med, siger han til TV2 News.

- For mig er det et lukket kapitel, men det kan folk slå op i og kigge på, hvis de har lyst.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...