Politi: Private videooptagelser hjælper os - registrer dit kamera

Private video-optagelser var med til at sikre, at 13-årig pige blev fundet i live søndag efter 27 timers frihedsberøvelse. Nu opfordrer politiet borgere til at registrere deres overvågningskameraer.

Private video-optagelser var med til at sikre, at 13-årig pige blev fundet i live søndag efter 27 timers frihedsberøvelse. Nu opfordrer politiet borgere til at registrere deres overvågningskameraer.

Video-optagelser fra private borgeres biler og overvågningskameraer udgjorde en vigtig brik, da politiet søndag fandt en forsvunden 13-årig pige hos en 32-årig mand, der nu sidder varetægtsfængslet, sigtet for frihedsberøvelse og voldtægt.

Stadig flere virksomheder, foreninger og private borgere har gennem de senere år fået installeret overvågningskameraer. Og optagelserne derfra kan være guld værd i efterforskning af forbrydelser.

Sådan lyder det fra Sydsjællands- & Lolland-Falsters Politikreds og Midt- & Vestsjællands Politikreds, som opfordrer borgere, virksomheder og foreninger til at få deres kameraer registreret i Politiets Kameraregister, kaldet POLCAM.

- Det kan være et fantastisk værktøj for os og en stor hjælp i alvorlige straffesager, hvor vi eksempelvis skal fastlægge køreruter eller sammenstykke et puslespil i et forløb, siger Søren Vægter, centerchef og leder af Operationel Planlægning og Analyse (OPA) i Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politikreds.

Politikredsen har i skrivende stund 3009 adresser i kredsen tilmeldt POLCAM-registeret. Et tal, der er vokset “stille og roligt”, siden registeret blev startet op i 2018, fortæller han. I Midt- og Vestsjællands Politikreds var der i slutningen af marts 2880 adresser tilmeldt, oplyser kredsen.

Men antallet af overvågningskameraer er formentlig noget større, lyder vurderingen fra begge kredse.

I Midt- og Vestsjællands Politikreds gik politifolk eksempelvis sidste år en tur gennem Ringsted By, hvor de kunne konstatere, at der var en pæn portion kameraer, der ikke var registreret.

Nogen får det ikke gjort, fordi de simpelthen ikke er klar over, at det faktisk er lovpligtigt at registrere et overvågningskamera, hvis det filmer ud på offentlige arealer.

Andre holder sig tilbage, muligvis af frygt for at få en bøde for netop den forseelse. Andre holder sig muligvis tilbage af frygt for, at politiet måske skal kunne misbruge overvågningen.

Men den frygt er ubegrundet, lyder det fra Søren Vægter:

- Det vil jeg meget gerne slå fast. Det handler jo ikke om big brother eller at vi skal slå folk oven i hovedet. Det, at man tilmelder sig, giver os ikke mulighed for at holde øje med, hvad folk filmer. Det får vi slet ikke adgang til med registreringen. Men tilmeldingen åbner op for, at vi kan kontakte folk i en given sag, hvor der kan være videomateriale, som måske kan hjælpe os i efterforskningen, siger Søren Vægter.

Mange sorte kamera-huller

Også hos Midt- og Vestsjællands Politi opfordrer politikommissær Jonas Svitzer til, at borgere, virksomheder og foreninger får tilmeldt deres kamera til POLCAM.

- De kameraer, der er registreret i POLCAM kan hjælpe politiet til hurtigt og effektivt at målrette indsatsen i en akut opstartsfase i en efterforskning. Når vi har en hændelse i et område, så kan vi slå op i POLCAM-registreret og se om der er et overvågningskamera registreret i området.

Han forklarer, at videomateriale potentielt er lige så vigtige kilder i en efterforskning - og måske i en senere sagsfremstilling, som vidner er.

- Vidner er gode, for så kan vi en beskrivelse af ting eller en potentiel gerningsmand. Men overvågningsvideoer er et af de allerbedste beviser politiet kan få. Det er jo fakta, et billede, der kan bringe os meget tæt på en konkret genstand som en bil eller en identitet på en person, siger Jonas Svitzer.

Borgere, virksomheder, foreninger og offentlige myndigheder, der etablerer eller har brugsret over et eller flere overvågningskameraer, der filmer ud på offentlig vej og arealer, har siden 2021 skullet registrere sig i Politiets Kameraregister, kaldet POLCAM.

Læs mere om reglerne .

Politiet får direkte adgang til kameraet og dets optagelser med registreringen, kun oplysninger om adresse, placering og den kontaktperson, man har opgivet.

Borgere, der overvåger egen adresse, har ikke pligt til at registrere deres kamera, men opfordres til at gøre det samme af politiet i tilfælde af, at videomaterialet kan hjælpe politiet i efterforskningen i alvorlige sager.

Læs mere om registreringen og registrer eventuelt dit kamera hos politiet .

Private borgeres “dashcam” - en amerikansk forkortelse af dashboard Camera (instrumentbrætkamera) indgår ikke i POLCAM-registeret.

Men videomateriale fra dashcam bliver dog nogle gange efterspurgt af politiet i forbindelse med efterforskning af alvorlige forbrydelser, som eksempelvis Filippa-sagen.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...