Slut med mudderbad på festival

Fremover kan publikum danse tørskoede på Ringsted Festivalen, selv om det øs pøs regner. Foto: Thomas Olsen

Fremover kan publikum danse tørskoede på Ringsted Festivalen, selv om det øs pøs regner. Foto: Thomas Olsen

Nu skal det være slut med græsplæner, der svupper og våde og mudrede sko og fødder ved de fremtidige Ringsted Festivaler. Politikerne i Klima- og Miljøudvalget i Ringsted Kommune har nemlig besluttet ved at regnvejrsikre plænerne med en vertidræning. Det vækker glæde hos Ringsted Festivalens direktør, Anders Sørensen, der i årevis har efterlyst en renovering af anlægget.

- Jeg synes, det er super dejligt, at Kommunen har valgt at igangsætte en længe ønsket renovering og regnvejrssikring af plænerne i Ringsted Lystanlæg. Det vil blive en kæmpe gevinst for alle, der anvender og besøger Lystanlægget igennem hele året, siger Anders Sørensen, direktør for Ringsted Festivalen.

Ved at anvende vertidræning, hvor spyd i 30 cm længde laver huller i plænerne, er en metode, som andre festivalpladser brugt.

- Vi har erfaret, at festivalpladser som har brugt samme metode, har haft gode erfaringer med det. Og vi har som kommune lige så stor interesse i at sikre gode forhold for festivalen, som festivalen selv har, siger Klaus Hansen (V).

Vertidræning af lystanlægget vil koste 400.000 kroner fordelt over en femårig periode, og bliver betalt af Ringsted Kommune og Ringsted Festivalen.

Dette års Ringsted Festival bliver afholdt fra torsdag den 3. august til lørdag den 5. august.

Foto: Anders Ole Olsen

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...