Gershøj: Det nye kropar i Gershøj Kro har skabt nyt liv i Gershøj Havn, hvor der var masser af mennesker weekenden. Det skriver DAGBLADET Roskilde mandag.
Her var næsten middelhavsstemning, hvor en frisk brise blæste op i sommervarmen, og palmetræer viftede. Også indenfor og ved ekstra borde neden for trappen foran kroen var der spisende gæster, da Dagbladet kiggede forbi.
Restauratør Gert Rindom og kromutter Gitte Bækgård har haft forrygende succes denne sommer, hvor der er kommet en stadig strøm af gæster. De har vendt kroens ry, så den nu er trækplaster.
- Alt er optaget en dag som denne, hvor vi nok har 100 gæster. Det er godt at være kropar sådan en dag. Det har været en helt fantastisk sommer for os, over al forventning, siger Gert Rindom.
Vandet i Roskilde Fjord er Danmarks varmeste denne sommer, og mange er kommet her for at gå i vandet. Børneklubben har lagt badebroen ud og platformen 30 meter længere ude i fjorden, og det er et populært sted at gå i vandet.
Læs mere i DAGBLADET Roskilde mandag.