Verdens længste nissehue vises frem

Med 25 meter skulle der være tale om verdens længste nissehue, der fredag eftermiddag blev vist frem hos Nisseland mellem Skamstrup og Bennebo nær Mørkøv.

Nissehuen er syet hos Nisseland, og arbejdet er udført af Marianne Albinussen og Anette Philipsen, sidstnævnte driver Nisseland sammen med John Roger.

Formålet med den usædvanlig lange nissehue er at komme i Guinness Rekordbog. Der er søgt om optagelse for en uges tid siden, og svaret ventes om cirka tre uger.

Fredag var samtidig udnævnt til »Julemændenes dag« i Nisseland, hvor de dystede i disciplinerne pejse-klatring, juletræspyntning og gaveindpakning. Der var mødt lidt mere end 40 julemænd og julekoner op. Der var flere udenlandske gæster, da der tidligere på ugen har været julemandskongres på Bakken i København.

Læs mere i dagbladet Nordvestnyt lørdag den 27. juli.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...