I Eskildstrup er alle krokodillearter i verden samlet

Krokodille Zoo er det eneste sted i verden, der kan vise samtlige nulevende krokodillearter for publikum. Zoo?en har netop åbnet sit nye tropehus, og Sydsjællands Tidende var med, da den hvide saltvandskrokodille skulle flyttes til sit splinternye anlæg.

Som den eneste zoo i Europa kan Krokodille Zoo i Eskildstrup på Nordfalster præsentere en uhørt sjælden hvid saltvandskrokodille for sit publikum. Den enestående albino-krokodille er importeret fra Thailands største krokodillefarm, der huser op i mod ½ million krokodiller, hvoraf der med mellemrum også kommer en hvid krokodille.I naturen ville en albino-krokodille have svært ved at overleve, fordi den påkalder sig opmærksomhed og dermed bliver et oplagt byttedyr. I fangenskab kan krokodillen trives under mere beskyttede forhold og være til glæde for publikum.Det forklarer Rene Hedegaard fra Krokodille Zoo, som kan glæde sig over at have fået en ekstraordinær attraktion til sin dyrepark.

 

Det nye tropehus

Sydsjællands Tidende var med, da den hvide saltvandskrokodille skulle flyttes til Krokodille Zoos splinternye anlæg, hvor krokodillerne får fine omgivelser og publikum optimale forhold til at iagttage dyrene. Sveden driver, fordi temperaturen og luftfugtigheden er høj i det nye tropehus, hvor hver krokodilleart får sit eget anlæg med tilhørende bassin.  De enkelte bassiner er forbundet i et sammenhængende underjordisk bassin, som tilsammen rummer 170.000 liter vand. Publikum bevæger sig ad en sti belagt med træspåner rundt mellem de enkelte krokodilleanlæg.

 

Erfaring, styrke og mod

At flytte rundt på en tre meter lang krokodille er ikke nogen nem sag og kræver både erfaring, styrke og mod.Rene Hedegaard og hans hjælpere starter med at give krokodillen strips over gabet, så den ikke kan bide. Det sker ved hjælp af et rør og et sindrigt snoresystem, så ?flyttemændene? på behørig afstand kan lukke munden på krokodillen. Herefter kastes et håndklæde over øjnene, og endelig kaster et par modige mænd sig over krokodillen og fastholder den med deres kropsvægt. Nu kan krokodillen forsigtigt lempes ind i et stort kloakrør, som sikres med træplader for åbningerne.  Røret med krokodillen slæbes til det nye anlæg, dækpladen skrues af, og krokodillen hjælpes ud ved at løfte den bagerste ende af røret, så den lige så stille kommer fri af sit ufrivillige ophold. Formentlig er det sidste gang, at krokodillen kan indfanges, fordi den hurtigt vokser til og bliver endnu sværere at håndtere.

 

Alle verdens arter kan ses

Når Krokodille Zoo inden længe modtager en sydamerikansk Orinoki-krokodille, kan man som det første og eneste sted i verden nogensinde vise publikum alle nulevende 23 krokodillearter under tag.Orinicoen, opkaldt efter floden Orinoci, er verdens sjældneste krokodille i fangenskab, og den kommer til Danmark via et systematisk avlsprogram  i Dallas Aquarium. Desuden modtager Rene Hedegaard tre hanner fra Venezuelas regering, og Krokodille Zoo bliver dermed én af blot to zoologiske haver i verden, hvor der findes avlspar af denne art.Rene Hedegaard og Krokodille Zoo medvirker dermed til forskning og formidling af kendskabet til vilde, truede dyrearter og arbejder samtidig aktivt for deres bevarelse.

 

Krokodiller om natten

Hujambo Mambo kalder Rene Hedegaard Krokodille Zoos seneste udvidelse, der netop er åbnet for publikum.  Det betyder ?hej krokodille? og hentyder til, at man i det nye tropehus sætter særlig fokus på afrikanske krokodiller.Endnu en nyskabelse er åbnet for publikum i juli måned. Hver aften klokken 22 til 24 er der natzoo, så publikum med guide og røde lommelygter kan fange krokodillernes lysende øjne i mørket og opleve krokodillerne i deres allerbedste tid. I tusmørket og den tidlige nat jager de, parrer sig og kommunikerer højlydt. Flyvende hunde, der som kæmpe flagermus og sorte silhuetter, flyver frit under taget i tropehallen er med til at gøre stemningen intens.

Fakta:

? Krokodille Zoo ligger på Ovstrupvej 9  lidt uden for Eskildstrup på Nordfalster.? Åbningstider: hver dag mellem kl. 10 og 17.? Natzoo: hver aften i juli mellem 22 og 24.

uj

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...