Kæmpe solcelle-anlæg i Brøndby Strand

million-investering: Beboerne i boligafdelingen T13 i Brøndby Strand - der tæller bl.a. højhusene i Tranumparken og i Ulsøparken - har netop sagt ja til at investere 22 millioner kroner i et solcelle-anlæg, der vil blive blandt Danmarks største.

Selv om der er tale om en stor investering, så vil beboerne med det nye solcelle-anlæg typisk kunne spare 500-600 kroner om året på el-regningen.

Det nye solcelle-anlæg vil kunne producere intet mindre end 720.000 kWh om året. I dag har boligafdelingen, som består af 1041 boliger, et årligt el-forbrug på 4,4 mio. kWh, fordelt med 1,4 mio. kWh på afdelingens fælles el-forbrug (udendørs belysning, fælles vaskeri m.m.) og 3,0 mio. kWh på beboernes private el-forbrug.

Anlægget vil koste 22 mio. kr. at anskaffe. Det vil spare beboerne for 576.000 kr. årligt, når udgifter, der er forbundet med anskaffelsen, er fratrukket. Det betyder, at en familie typisk vil kunne spare 500-600 kr. om året på husholdningsbudgettet, nogle dog mere andre mindre. Det afhænger af boligens størrelse og husstandens forbrug.

Hurtig beslutning

Solceller har længe været efterspurgt blandt beboerne i afdelingen i Brøndby Strand.

De mange flade tage er oplagte til solceller, men det har hidtil ikke været muligt for almene boligafdelinger at gå i gang med solcelle-projekter.

»Det er først nu, lovgivningen åbner for, at vi kan opføre solceller på vores bygninger,« fortæller Hugo Thuge, der er afdelingsformand i T13.

»Og det skulle gå stærkt med at tage beslutningen, for allerede til næste år er den garanterede pris for den el, vi sender ud på det fælles el-net, faldet.«

Boligafdelingen T13 vil allerede i år kunne gå i gang med projektet, og dermed i 10 år være garanteret en pris på 1,30 per kWh på den el, anlægget sender ud på el-nettet. Hvis projektet først kunne indledes i 2014, ville garantiprisen falde til 1,16 kr. per kWh.

Andre er også velkomne

Også formanden for Brøndby Kommunes teknik- og miljøudvalg, Vagn Kjær-Hansen ser frem til det nye store solcelle-anlæg.

»Det passer jo fint ind i kommunens grønne strategi om ikke at sætte for store CO2-fodspor. Og forhåbentlig kan det her danne inspiration for andre i kommunen til at gøre noget tilsvarende,« siger Vagn Kjær-Hansen, der også er glad for at forslaget kommer fra beboere og ildsjæle.

»Det er jo det gode ved beboerforeninger. Der er mange engagerede mennesker, der kan drive projekter som det her frem.«

Det nye solcelle-anlæg vil give en årlig miljøbesparelse på 262 tons CO2 årligt.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...