Det er ved at være på tide med at tilmelde sig årets smukkeste motionsløb som finder sted 25. august. Vi taler om Esrum Sø Rundt, som i år følger i kongernes fodspor - og som derudover har fået ny start, nemlig foran Fredensborg Slot. Således går ruten igennem en nyanlagt og meget smuk kulisse i Fredensborg Slotshave.
Du/I kan tilmeldes på den af de fire distancer, som passer til hver enkelt. Eksempelvis er der Kongeetapen på 27 km en perfekt forberedelse til nogle af efterårets marathon, og der er Slotsetapen på km. Begge distancer indgår i Den Danske Klassiker.
Derudover er der på 5 km Prinsesse Isabellaruten samt Novo Nordisk Børneløbet på 1,5 km, den sidste er for små børn op til og med 9 år. Børn og unge op til 14 år tilbydes gratis startgebyr til de to korte distancer.
Der er fine muligheder for picnic i de smukke omgivelser i Slotshaven eller i Langedam tæt ved start og målområdet. Forretningerne i Fredensborg holder ekstraordinært forretningsåbent og tilbyder bl.a. morgenkaffe og rundstykker i gågaden til den morgenfriske. I tillæg kan du ved tilmelding tilkøbe rundvisning i den private slotshave og Orangeriet, eller hvis du vil heppe på dine løbere på den anden side af Esrum Sø, kan du tilkøbe en smuk sejltur med Esrum Sø Bådfarten til Fændrikshus og tilbage igen.
Der er information og tilmeldelse på: http://www.esrumsoerundt.dk/.