Politikere vil rive kalkovn ned

Boesdal: Når solen skinner, tager selv ruiner sig godt ud. Og en ruin er netop, hvad den ene af de to karakteristiske kalkovne på toppen af Boesdals nedlagte kalkbrud fremstår som.

Efter det oplyste i en rapport bør kalkovnene af hensyn til formidlingen af aktiviteterne i kalkbruddet bevares.

Natur-, Fritids- og Kulturudvalget har derfor skullet tage stilling til at finansiere en tillægsbevilling på i alt 115.000 kroner.

- Der er ingen tvivl om, at ovnene har kulturhistorisk værdi. Problemet er, at vi ikke har sat pengene af på budgettet til sådan en opgave. Og det er ikke god kutyme for tiden at lave tillægsbevillinger, siger formanden for udvalget: Mogens Haugaard Nielsen (V).

Udvalgspolitikerne kunne derfor ikke umiddelbart give grønt lys til forvaltningens indstilling og direktionens anbefaling om at udbetale den ønskede tillægsbevilling.

- Vi spørger nu museet, om det ikke er nok, hvis én af de to kalkovne fortæller eftertiden historien om de ting, der er arbejdet med i Boesdal. Så kan den, der er mest medtaget, rives ned. Dermed vil udgiften ikke blive lige så omfattende for kommunen her og nu, forklarer formanden.

Læs mere i DAGBLADET Køge lørdag

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...