Danmarks største kæde med fitnesscentre, Fitness World, åbner til september i den nederste etage i Borgergården på Ahlgade i Holbæk.
- Mandag eftermiddag faldt de sidste ting på plads med Fitness World. Vi sætter med det samme fuld damp på kedlerne for at få indettet et fitnesscenter, oplyser Per Wetke Hallgren, adm. direktør i Jeudan, som ejer Borgergården.
Det nye fitnesscenter bliver på 2.000 kvadratmeter. Der arbejdes på at kunne bevare indgangen for centrets kunder fra parkeringspladsen bag centret.
Med 111 centre over hele landet er Fitness World Danmarks største fitness-kæde.
Læs mere i dagbladet Nordvestnyt onsdag den 26. juni.
