FAKTA: Bliv klogere på miljøgiften PCB

* PCB er en forkortelse for Poly-Chlorerede Biphenyler, og det er en uønsket miljøgift.

* PCB er en miljøgift, der har været benyttet i byggematerialer fra cirka 1950 til og med 1977, hvor stoffet blev forbudt.

* Miljøgiften kan overføres til mennesker gennem kosten, ved indånding og ved hudkontakt til PCB-holdige materialer. Fødevarer er vores største kilde til PCB i kroppen for befolkningen som helhed.

* Stoffet har været brugt i byggeriet i Danmark. Omfanget ukendt, men miljøgiften kan være til stede i bygninger, der er opført eller renoveret i perioden 1950-1977.

* PCB kan være helbredsskadelig, men formodes ikke at medføre akut sygdom. Ved langvarig udsættelse for høje værdier er der set skader på hud og forplantningsevne. Herudover er langtidsophobningen af PCB sat i forbindelse med skader på lever, skjoldbruskkirtel, immunapparat og hormonsystem. Endvidere mistænkes PCB for at være kræftfremkaldende.

* Særligt sårbare grupper er spædbørn samt gravide og ammende kvinder

* PCB er underlagt grænseværdier for, hvornår PCB-holdigt materiale er farligt affald, og aktionsværdier for, hvor stor koncentrationen må være i indeluften, før det er at betragte som en øget helbredsrisiko.

Kilde: Sundhedsstyrelsen og pcb-guiden.dk

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...