Ferien står for døren, og hvis du har brug for euro til turen, kan du hæve dem i Danske Banks pengeautomat på Strandvejen - og fra i morgen onsdag også hos Danske Bank på Jægersborg Allé.
I løbet af det næste halve år kommer der euro i over 40 pengeautomater i Danske Bank.
Det er gebyrfrit at hæve euro i automaten frem til 1. oktober, og bankens kunder kan hæve op til ca. 2.000 euro pr. dag på bankdage i tidsrummet kl. 9-18, og ca. 800 euro uden for dette tidsrum. For øvrige er beløbet ca. 260 euro pr. dag uanset tidspunkt.
Danske Bank anbefaler dog, at man primært bruger Visa/Dankort og MasterCard på rejser til udlandet. Og at man undlader at tage større kontantbeløb med på rejsen.