Kæmpe outlet i City 2| åbner til næste sommer

Høje-Taastrup: Det nye store outlet i City 2 er sat til at åbne i juni 2014. Det bliver Danmarks største med mere end 80 forskellige brands, skriver DAGBLADET Roskilde.

Copenhagen Designer Outlets bliver en oplevelse i sig selv med en unik indretning og arkitektur og 80 butikker med danske og internationale brands, der både omfatter tøj og interiør fordelt på 17.500 m2.

Outlet-centeret bliver placeret i Kvicklys gamle lokaler, som efterfølgende er blevet udbygget for at huse de mange kendte mærker.

- Vi ved fra udlandet, at der er et marked for disse outlets, og derfor vælger mange brands bevidst outlets som en del af deres salgsstrategi. Med åbningen af Copenhagen Designer Outlets tilbyder vi forbrugerne en helt ny form for shopping og i en helt anden skala. Derfor har der også været rigtig god interesse fra de store brands om at åbne butikker og dermed blive en del af outlet-centeret, siger Eva Handest, Head of Retail Investments hos Danica Pension.

Et af de første brands, der kan navngives til Copenhagen Designer Outlets er det internationale sportsbrand Nike, der allerede i september i år åbner i en midlertidigt butik, mens de venter på, at den 840 m2 store butik i Copenhagen Designer Outlets er klar til åbningen i 2014.

Copenhagen Designer Outlets forventes at tiltrække omkring 1,5 millioner besøgende det første år.

Læs mere i DAGBLADET Roskilde fredag.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...