Fra den 1. januar næste år forsvinder lægevagten, som vi kender i dag, hvor det er en praktiserende læge, der tager imod opkaldene fra syge borgere. Det har Region Hovedstaden netop besluttet. Fremover vil borgerne i Region Hovedstaden i stedet få en sygeplejerske i røret.
Beslutningen er taget uden nogen former for faglig eller økonomisk analyse og uden at skele til de gode erfaringer, der eksisterer i Region Midtjylland, hvor de praktiserende læger er indgangen til sundhedsvæsenet hele døgnet.
Region Hovedstaden gør med beslutningen deres sygeplejerskebetjente akuttelefon 1813 til den eneste indgang til akut behandling, selv om erfaringer fra udlandet viser, at sygeplejersker henviser flere patienter videre til de dyrere akutmodtagelser, end læger gør.
Et af regionens oprindelige mål med at oprette akuttelefonen 1813 - som et tilbud ved siden af lægevagten - var at reducere ventetiden på akutmodtagelserne, hvilket bestemt ikke er sket. Tværtimod har man lige besluttet at skulle bruge yderligere 25 millioner kroner til at ansætte flere speciallæger på akutmodtagelserne pga. enormt lange ventetider. Akuttelefonen har i øvrigt heller ikke medført færre henvendelser til lægevagten.
Sundhedsstyrelsen har besluttet, at al henvisning til akutmodtagelserne skal være visiteret, dvs. at man ikke længere skal kunne gå direkte ind fra gaden, men først telefonisk have fået vurderet, om det er noget, der skal behandles her og nu, eller det kan vente til egen læge næste dag.
Det har man i det meste af landet løst ved, at det er lægevagten, der visiterer - altså en erfaren læge - mens man i Region Hovedstaden nu har valgt at lade akuttelefonen 1813 tage sig af denne svære opgave. Det er for mig en meget besynderlig beslutning, som ikke har nogen faglig baggrund.
Et af argumenterne har været, at det er sygeplejersker andre steder, der tager telefonen hos egen læge. Men her er der tale om en sygeplejerske, der kender patienterne, og som har hurtig adgang til patienternes journal, og hvor egen læge er lige ved siden af.
Et andet argument er, at de praktiserende læger ikke ville sidde i sundhedshuset i Helsingør. Det er ikke korrekt.
Det ville vi gerne, men vi ville af patientsikkerhedsmæssige hensyn ikke sidde i en art skadestue med sygeplejersker, hvor der var fri adgang fra gaden. Det ville betyde, at der kunne komme patienter ind med akutte livstruende symptomer, som skal behandles af læger uddannet til det. Praktiserende læger er ikke uddannet til at behandle akut livstruende sygdomme. Det er det, vi har sygehusene til.
Politikerne påpeger, at der andre steder i landet er sådanne sygeplejebetjente akutklinikker, men den helt afgørende forskel er, at de alle sammen er lægevisiterede og ikke åbne som den i Helsingør.
De politikere i Region Hovedstaden, der har stemt for at afskaffe lægevagten, har meget svært ved at argumentere for den faglige baggrund for beslutningen, og da de også har vidt forskellige argumenter for den, virker det uigennemtænkt og stærkt bekymrende, når man tænker på, hvor vigtig en funktion vagtarbejdet har, især for de mange børnefamilier.
For borgerne må det give en utryghed for, hvad der venter dem den 1. januar næste år, når regionen sammen med sygeplejersker skal stå for lægevagten året rundt.