Når kommunalpolitikere forsvarer, at der skal spares, så rettes skylden ofte mod staten. For staten lægger nemlig stramme bånd på den kommunale økonomi, ved at sætte lofter over vores forbrug på service og anlæg.

I Hørsholm har det været tradition, at vi bruger rammerne fuldt ud. Det er klogt. Det sikrer, at vi kan lave nødvendige anlægsinvesteringer i vores by, samtidig med at vi ikke unødigt skærer i kernevelfærden.

Men det kan risikere at blive fortid. For på langt sigt vil Hørsholm Kommune have et lavere budgetteret indtægtsniveau end udgiftsniveau, hvis vi fortsat skal benytte os fuldt ud af de statslige rammer. Allerede i 2026 er indtægterne på det skattefinansierede område næsten 20 millioner under de tilladte rammer. Og det kan have store konsekvenser.

Hvis vi ikke har råd til at benytte os af rammerne, så kan det betyde, at nødvendige anlægsinvesteringer, som har en god business case, må udskydes. Det kan betyde, at ekstraudgifter til renoveringer, som dem vi har set på Vallerødskolen og Solhuset, kan vælte budgettet fuldstændig. Og det kan betyde færre penge til biodiversitet eller klimatiltag. I værste fald kan det betyde, at vi må skære i velfærden, selvom vi ikke er tvunget til det af staten.

Det borgerlige modargument er typisk, at de forventer at selskabsskatteprovenuet bliver større, end hvad der er budgetteret med. Og yderligere kan vi tjene penge på grundsalg til at finansiere anlæg. Problemet er blot, at det ikke er et stabilt fundament på lang sigt. Det bliver for sårbart, hvis der et år kommer lavere selskabsskatter, pludselige meromkostninger fra nødvendige anlægsinvesteringer, eller hvis vi løber tør for arvesølv at sælge.

Socialdemokratiet ønsker stabilitet og ro om Hørsholms økonomi. Det kræver, at vi kigger på indtægtsgrundlaget.

I år er sidste år, at Hørsholm kan hæve skatten ’gratis’ med 0,13 procentpoint. Venter vi til senere år, så vil staten tage betydelige dele af provenuet for en skattestigning.

Det ville være yderst klogt at overveje at gøre brug af den mulighed i år. I Socialdemokratiet ønsker vi ikke en situation, hvor vi må skære i velfærd eller droppe nødvendige anlægsinvesteringer, fordi vi prioriterede at have en af landets laveste skattesatser, frem for at sikre et stabilt indtægtsgrundlag.