Netbutik med mere end 500 økologiske varer

Slangerup: Det økologiske landbrug Buresødal i Slangerup har lanceret en ny internetbutik, som giver kunderne mulighed for at vælge mellem mere end 500 økologiske varer.

- Det nye er, at kunderne som supplement til abonnementskasserne nu selv kan sammensætte en »pak-selv-kasse«, hvor de sammensætter indholdet i kassen. Desuden har vi udvidet sortimentet, siger Marianne Porsborg, der er ansat som logistik- og salgskoordinator.

I »pak-selv-kassen« kan man få alt fra rengøringsmiddel over kolonialvarer samt selvfølgelig friske frugter og grøntsager. Alt sammen økologisk.

- Kunderne vil have mulighed for at købe flere produkter hos os, og de vil have mulighed for selv at sammensætte indholdet af kasserne, siger Steen Jensen, der er landmanden, der ejer Buresødal.

Han har drevet økologisk landbrug på Buresødal i 15 år, og for 13 år siden købte han gården. Og selvom det er hårdt arbejde, hvor Steen Jensen bruger mellem 10-14 timer dagligt på landbruget, er han ikke i tvivl om, at han er havnet det rette sted.

- For mig er det ikke et arbejde men en livsstil. Jeg har slet ikke lyst til at drive et industrilandbrug, siger Steen Jensen.

Læs mere i Frederiksborg Amts Avis torsdag.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...