Sofie Gråbøl i ny dansk thriller

Præsten Helen kontaktes af forskeren Lisbeth, der har desperat brug for hjælp. Lisbeth leder et eksperiment på en lukket institution med traumatiserede og voldelige indsatte.

Eksperimentet er ikke gået som forventet, da en ung patient pludseligt er blevet besat af tanken om, at Gud vil have ham til at begå selvmord. I en uhyggelig kamp med tiden må de to kvinder nu arbejde sammen for at redde drengen og prøve at forstå, hvad der har ført ham til sin dystre konklusion.

Sådan lyder den spændende handling i "I lossens time", en ny dansk thriller af Søren Kragh-Jacobsen, der fra torsdag kan ses i Albertslundbiograferne. Det er Kragh-Jacobsens første film siden "Det som ingen ved" fra 2008.

I hovedrollerne ses Sofie Gråbøl, der har skiftet Sarah Lund-sweateren fra "Forbrydelsen" ud med præstekjole. Som videnskabskvinden Lisbeth ses Signe Egholm Olsen.

En premiere i en helt anden boldgade er animationsfilmen "Skovens hemmelige rige". Her bliver teenagepigen Mary på magisk vis transporteret ind i en hemmelig verden, hvor skovens beskyttere, Bladfolket, lever i al hemmelighed.

De små væsner kæmper til daglig en kamp for naturen, der ikke bare trues af menneskeheden, men også er i direkte fare for udryddelse på grund af onde kræfter i skoven. Mary må derfor slå sig sammen med et hold af finurlige og unikke karakterer for at forsøge at redde Bladfolkets frodige verden - og dermed også menneskets.

Endelig er der også premiere på "Fast & Furious 6". Den er, som titlen antyder, sjette opus i en sejlivet actionfilm-serie. To danskere, Thure Lindhardt og Kim Kold, er med. due

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...