U11-drenge ubesejrede efter møde med GOG

Furesø Håndbold U11-drenge var 25. februar inviteret til Fyn af en af Danmarks absolut stærkeste håndboldklubber - GOG. Pressefoto

Furesø Håndbold U11-drenge var 25. februar inviteret til Fyn af en af Danmarks absolut stærkeste håndboldklubber - GOG. Pressefoto

HÅNDBOLD Furesø Håndbold U11-drenge var 25. februar inviteret til Fyn af en af Danmarks absolut stærkeste håndboldklubber - GOG.

GOGs U11 drenge savnede modstand fra en klub, de ikke allerede kender, og Furesø U11-drenge takkede naturligvis ja til invitationen.

GOG tog godt imod Furesø i de flotte faciliteter i Phønix Tag Arena og havde bl.a. arrangeret indløb med præsentation af spillerne og med musik og kommentarer under kampen.

På trods af det høje spændingsniveau og god modstand fra GOGs hold vendte Furesø U11-drenge ubesejrede hjem fra Fyn.

Hold 1 vandt med et mål, mens det lykkedes hold 2 at slutte på uafgjort. Det var to virkeligt spændende kampe for både spillere, trænere og tilskuere, lyder det i en pressemeddelelse fra Furesø Håndbold.

Stærk årgang

Furesø håndboldklubs årgang 2011 tæller nu på drengesiden hele fem hold, som i hver sin række ligger flot placeret og ofte er med i spillet om medaljer ved de store stævner i regionen og på de store landsstævner.

Holdene træner både i Farum Arena og i Værløsehallen. jesl

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...