Sorø: Mange danskere bliver stillet spørgsmålet om de vil have deres kæledyr med hjem, når det er blevet aflivet på dyrlægeklinikken.
Selvom det kan være svært at sige farvel, kan det også være besværligt at tage det døde dyr med hjem. For eksempel skal man først søge kommunen om lov, hvis man vil begrave sin hund i baghaven. Det kender ægteparret Merete og Gorm Christensen alt til. De har opdrættet schæferhunde til konkurrencer i mange år, og har også måttet aflive hunde flere gange. Nu har de besluttet sig for at åbne en 1500 kvadratmeter stor gravplads til dyr ved deres ejendom lidt uden for Kirke Flinterup.
- Indtil videre har vi altid ladet vores hunde blive hos dyrlægen, men har tit haft lyst til at tage dem med hjem. Vi træner meget og går til mange konkurrencer med vores hunde, så vi får et rigtig tæt forhold til dem, siger Merete Christensen.
Læs mere i DAGBLADET og Sjællandske
