Harekær: I tirsdags har Golf Club Harekær og Harekær A/S underskrevet aftalen der officielt betyder at Golf Club Harekær er herre i eget hus. Aftalen omfatter dels en overtagelse af driften inklusiv personale og en forpagtning banen de næste ti år. Det har været et intenst og positivt forhandlingsforløb og har nu udmundet i den for begge parter optimale aftale.
Golf Club Harekærs formand Jesper Wraae-Bess kan allerede nu berette om en positiv udvikling i klubben, og en fremgang på medlemsantallet, siden det blev offentliggjort at man lå i forhandlinger med driftsselskabet.
Som noget af det første har bestyrelsen ansat en ny chefgreenkeeper, og forlænget aftalerne med det nuværende trænerteam, og forpagterne i restaurationen.
Harekær har endvidere udvidet fritspilsaftalerne så man som medlem af Harekær frit kan spille i Brøndby Golfklub, Sorø Golfklub og Værebro Golfklub. Herudover er der mulighed for tilkøb af GVK der er en fritspilsordning med naboklubberne Køge, Sydsjælland og Vallø.
Det skriver DAGBLADET lørdag
