Den sygemeldte borgmester Michael Ziegler (K) har rundet en vigtig milepæl i sin behandling for akut leukæmi.
Torsdag fik han ført stamceller fra sin chilenske donor ind i kroppen.
“Stamcellebehandling overstået,” skriver han på sin Facebook-profil torsdag eftermiddag.
Her fortæller han også om en hård dag.
“Så blev det officielt dag 0 i min behandling!! Og sikke en dag. Jeg sov dårligt i nat pga bivirkninger ved den immundæmpende medicin, og jeg vågnede med knaldende hovedpine. På hospitalet lagde jeg hårdt ud med strålebehandling, hvorefter vi satte os klar til at vente på de chilenske stamceller, naturligvis viftende med chilenske flag,” skriver han.
Stamceller kom som planlagt, og det tog to timer at føre dem i kroppen.
“Så nu håber jeg, at de finder godt på vej til knoglemarven. Det har været en hård dag for min stakkels krop, men jeg er lettet over at have rundet denne vigtige milepæl. Nu kan det kun gå fremad,” lyder det.
Michael Ziegler har lagt et billede op sammen med sit Facebook-opslag, hvor han blandt andet sidder med sin kæreste Ida.
Har du et tip eller en god historie, er du velkommen til at kontakte mig på kasper.ellesoe@sn.dk eller telefon 2619 9976
Klik dig ind på , og deltag i debatten og får daglige, friske nyheder fra dit nærområde.