Tidligere DSB-direktør frikender sig selv efter rapport

Den forhenværende DSB-direktør, mener, at ny rapport slår fast, at der ikke kan rejses kritik af ham eller DSB

Den forhenværende DSB-direktør, mener, at ny rapport slår fast, at der ikke kan rejses kritik af ham eller DSB

Tidligere administrerende direktør i DSB Søren Eriksen frikender sig selv, efter en advokatundersøgelse af forholdet mellem pr-virksomheden Waterfront og DSB blev fremlagt onsdag.

Han hæfter sig ved, at undersøgelsen er nået frem til, at DSB ikke havde en aftale med Waterfront om at ansætte journalist Lars Abild, men at Waterfront forsøgte at nuancere Lars Abilds opfattelse af DSB.

- Jeg mener ikke, at dette forhold kan berettige til kritik af undertegnede eller DSB i øvrigt, skriver Søren Eriksen i en pressemeddelelse til Ritzau.

- Jeg kan med tilfredshed konstatere, at undersøgelsen ikke giver grundlag for at konkludere, at der var en egentlig aftale mellem DSB og Waterfront om ansættelsen af Lars Abild.

- Ligesom det i undersøgelsen dokumenteres, at han ikke er blevet stækket i sin journalistiske frihed i forhold til dækningen af DSB, skriver Søren Eriksen.

Han erkender dog, at undersøgelsen peger på relevante problematikker i samarbejdet mellem pr-virksomheder og statsejede selskaber.

- Omvendt giver rapporten naturligvis anledning til refleksioner, som kan anvendes i fremtidige samarbejdsrelationer mellem sådanne konsulenter og statslige virksomheder, skriver han.

Søren Eriksen skriver i pressemeddelelsen, at han ikke har yderligere kommentarer til sagen.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...