Risikoen for ulykker på arbejdspladsen for tømrere, murere, struktører, elektrikere, VVS’ere og andre inden for håndværks- og byggefagene er steget i Region Sjælland.

Det viser en opgørelse, som Arbejdstilsynet har lavet til Sn.dk. Hvad man derimod ikke kan se ud af opgørelsen er, hvem det specifikt er, der kommer til skade, og det møder kritik fra Ivan Luffe, der har arbejdet som malermester i en menneskealder og gennem sit engagement i først Dansk Byggeri og siden Dansk Industri ofte har diskuteret, hvordan man kommer arbejdsulykker til livs.

Ivan Luffe mener, at man skal holde op med at stille alle håndværksmestre til regnskab for unoder blandt nogle bestemte.

- Man skal kigge på, om det er organiseret arbejdskraft eller om det er “arme og ben”, der kommer til skade, siger han og forklarer, at han med “arme og ben” mener uorganiseret og eventuelt udenlandsk arbejdskraft.

Godt nok har man i Danmark RUT-registret, som alle udlændinge skal registrere sig i, hvis de vil arbejde i Danmark. Registret skal sikre, at udlændingene betaler skat og overholder overenskomsterne på deres område, forklarer Ivan Luffe.

- Men det sker bare ofte, at de ikke tilmelder sig, siger han og giver et eksempel på, hvordan det kan blive et problem:

- Jeg giver for eksempel et tilbud på udskiftning af et tag for 100.000 kroner plus 120.000 for et stillads. Det synes kunden er dyrt, men jeg vil ikke gå på kompromis med mine medarbejderes sikkerhed. Så går kunden på rov efter nogen, der kan gøre det billigere og finder nogen “arme og ben”, der vil lave arbejdet uden stillads. Når de så falder ned fra deres stiger og dør, så kan det ikke være rigtigt, at jeg skal stå skoleret for det.

Hemmelige tal

Det er omkring ti år siden, Ivan Luffe sidst blev kaldt ind til ministeren og skulle stå til ansvar for de dødsulykker, der skete rundt om på landets byggepladser. Lige siden har han forsøgt at få tal på, hvem det egentlig er, der kommer til skade. Er det håndværkere, der overholder reglerne eller er der en majoritet af dem, der ikke overholder dem? Ivan Luffe er ikke i tvivl, men han kan ikke få tallene oplyst.

- Vi kan sagtens blive enige om, at ét dødsfald er et for mange, siger Ivan Luffe, der erkender, at ansvaret altid ligger hos den enkelte håndværksmester.

- Det er altid den entreprenør, du hyrer, der har ansvaret, dog kan jeg som privatperson ikke slippe for ansvaret, fordi jeg har det arbejde, jeg har, for jeg burde vide bedre, siger han.

Ingen tilsyn

Ivan Luffe er øvrigt ikke er bleg for at anmelde byggepladser til Arbejdstilsynet, hvis han oplever brud på reglerne.

- Jeg ser nogle grelle ting ind imellem, men Arbejdstilsynet kommer ikke. Og hvis de kommer er det så sent, at arbejdet er overstået, siger han og giver et eksempel fra en arbejdsplads, hvor han selv var ansat en periode:

- Dér havde man en mastetruck, som er beregnet til at sætte paller op, men den blev brugt til mandskabstransport af polske arbejdere, der skulle op på taget. De stod bare på gaflerne og holdt fast, fortæller han. Selvom forholdet blev anmeldt til Arbejdstilsynet, kom der aldrig nogen for at se på forholdene, mener han.

Brug hjælpemidler

Ivan Luffe har arbejdet siden 1972 og bliver om nogle få måneder folkepensionist - men han har ikke tænkt sig at holde op med at arbejde af den grund.

- Jeg holder bare op med at arbejde om fredagen, siger han og mener, at en af årsagerne til, at han har kunnet holde til et fysisk hårdt arbejde hele livet igennem, skyldes, at han altid har forsøgt at bruge de hjælpemidler, der er til rådighed. Og findes hjælpemidlet ikke, har han selv opfundet det:

- Jeg har fået smeden til at lave et stativ, som slibemaskinen kan være på, når vi sliber lofter, fortæller han og glæder sig over, at både han selv og medarbejderne slipper for at skulle holde den i armene over hovedet.

Han ville ønske, at flere tænker sig om, før de knokler igennem:

- Hvis man hver dag arbejder langt mere, end man skal ifølge overenskomsten, så bliver man slidt op før tid og skal have smertestillende medicin for at gå på arbejde senere i livet, siger han og ville ønske, at ingen håndværkere ville lade sig presse til at arbejde hurtigere eller mere, for at tilfredsstille en kunde eller arbejdsgiver, der gerne vil have noget overstået i en fart.

Tilsynet om kritik

Sydsjællands Tidende har forelagt kritikken for Arbejdstilsynet, som oplyser at “Arbejdstilsynet foretager en konkret vurdering af hver enkelt klage. Om Arbejdstilsynet tager på tilsyn på baggrund af en klage afhænger af denne vurdering. Udgangspunktet er, at vi besøger virksomheden, hvis vi vurderer, at der er akut fare.

Som klager vil man ikke få besked om, hvorvidt klagen medfører et tilsynsbesøg eller ej, og hvis vi tager på tilsyn på baggrund af klagen, vil vi ikke nævne, at vi har modtaget en klage. Det skyldes, at klager behandles anonymt.

På besøget vil Arbejdstilsynets tilsynsførende tale med repræsentanter for både ledelse og medarbejdere, og hvis vi på baggrund af besøget vurderer, at der er problemer i virksomheden, vil vi træffe afgørelse om, at virksomheden skal løse problemerne.“