Håndbold: Der skal ske noget nær mirakler, hvis Næstved/Herlufsholm skal undgå at ryge ned i mændenes 3. division. Men skulle det ske, er man indstillet på, det kun bliver for en enkelt sæson.
Ydermere bliver det med fortsat hjælp fra 32-årige Simon Wulff-Rieck, der har en fortid som ligaspiller i både FCK og senest i Nordsjælland.
- Jeg fortsætter, uanset om det bliver 2. eller 3. division, siger den stærke bagspiller.
Træner Per Berg kan også se frem til, at Thomas Jørgensen fortsætter i den kommende sæson.
- Mikael Jensen i målet og Andreas Gylling har også givet håndslag på, at de fortsætter. Det kan jo heller ikke nytte noget, at det hele går i opløsning, hvis det værste skulle ske, konstaterer Per Berg.
Læs mere i Sjællandske fredag.
