Danske Bank lukker i Høng

HØNG: Mandag 30. januar sidste år lukkede Nordea sin filial i Høng-Centret og flyttede medarbejderne til Slagelse og Kalundborg. Nu, godt et år senere, følger Danske Bank på Hovedgaden 19 efter.

Ingen af medarbejderne afskediges. De fire ansatte, der er tilbage i Høng, flyttes til Slagelse (Nytorv) eller - det gælder en enkelt af dem - til Skælskør. Det skriver Sjællandske i dag.

Danske Bank har sidste åbningsdag på Hovedgaden onsdag 8. maj. Og når det sker midt i en uge, skyldes det, at det dagen efter, 9. maj, er Kristi Himmelfartsdag.

Chefen skal til Slagelse

Filialdirektør i Danske Bank i Høng, Christina Lind Qvist, er en af dem, der flytter arbejdspladsen til Nytorv i Slagelse.

- Her skal jeg bestride en stilling som personlig rådgiver, siger hun.

Christina Lind Qvist afløste ved udgangen af juni sidste år Marianne Nikolajsen, der flyttede til Danske Bank i Kalundborg som filialdirektør.

Læs meget mere i Sjællandske fredag.n

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...