Byggevarehuset Bauhaus i Hillerød har siden november været igennem en kæmpe renovering, men lørdag den 11. marts byder Bauhaus velkommen til et totalt ombygget varehus med et endnu større og bredere sortiment.
Bauhaus åbnede i Hillerød i 2008, og hele huset har nu fået en gennemgribende renovering med en ny indretning, der gør det lettere for kunderne at orientere sig og gå målrettet efter den ønskede afdeling, skriver Bauhaus i en pressemeddelelse.
Tocifret millionbeløb
Samtidig udnytter den nye indretning pladsen meget bedre, og flere afdelinger er derfor udvidet betydeligt.
Kendere af byggevarehuset vil hurtigt opdage, at der er flyttet rundt på alle afdelinger og samtlige 120.000 varenumre.
- Vi har investeret et tocifret millionbeløb i renoveringen, så huset er som forvandlet. Vi er fantastisk glade for den nye indretning, der giver store fordele for kunder, medarbejdere og miljøet. I forbindelse med renoveringen har vi også energioptimeret, og den indsats betyder en besparelse på el og varme på hele 40 procent, fortæller Mads Jørgensen, der er administrerende direktør i Bauhaus Danmark.
Pavestolt varehuschef
Det er ingen hemmelighed, at renoveringen har betydet en del besvær for kunder og medarbejdere, men varehuschef Frank Baltzer glæder sig over, hvor godt byggeperioden er forløbet.
- Jeg er pavestolt over mine medarbejdere, fordi de har skruet op for kundeservicen. Samtidig sender jeg en stor tak til vores kunder, som har været forbavsende tålmodige og overbærende, når vi for eksempel lige har skullet lede lidt efter en vare, siger varehuschef Frank Baltzer.
Åbningsfest
Det bliver borgmester Kirsten Jensen, der åbner den ombygget Bauhaus-butik i Hillerød med en åbningstale klokken 7.50.
- Allerede fra kl. 8 er der mulighed for at vinde store præmier, hvis man altså kan knække koden i en sjov konkurrence, og i løbet af weekenden udlodder vi præmier for i alt 50.000 kroner. Vi har naturligvis også tænkt på børnene med en hoppeborg, ballondyr og is, siger Frank Baltzer.
Vi er fantastisk glade for den nye indretning, der giver store fordele for kunder, medarbejdere og miljøet.
Mads Jørgensen, administrerende direktør Bauhaus Danmark

På Hillerød Posten og Frederiksborg Amts Avis bestræber vi os altid på at lave historier, der betyder noget for dig. Så har du en ide til en artikel eller et tip, så send en mail til redaktionen på eller ring til os på telefonnummer 8888 4303.
Martin Warming, redaktør,
Janne Mulvad, journalist,
Mette Dolmer Thygesen, journalist,
Magnus Eg Møller, journalist,
Johanne Wainø Topsøe-Jensen, journalist,
Per Skovkjær Sand, journalist,