Funktionel træning er oppe i tiden, og hos fitness.dk på Gentoftegade 35 har man renoveret og nyindrettet området, hvor den intensive træningsform dyrkes. For at fejre dette, inviteres til en reception og åbent hus lørdag den 23. marts mellem kl. 10 og 16.
"Funktionel træning bygger på en lang tradition af varieret, balanceorienteret kropsvægttræning. Vi har at gøre med forholdsvis enkle øvelser, der gør din krop mere velfungerende. Samtidig er det øvelser og bevægelser, der kan tilpasses alle niveauer og behov og bruges effektivt i din hverdag", siger Jakob Benn, personlig træner i fitness.dk i Gentofte, der var en af de første i Danmark til at undervise i funktionel træning.