Allerød Kommune udbyder nu den store energioptimeringspakke for kommunens bygninger.
Prækvalifikationen er udbudt fra 1. februar på www.udbud.dk, hvor man som hovedentreprenør kan melde sin interesse.
Projektet skal implementere 27 ejendomme med forskellige former for energirigtige tiltag.
Byggeopgaverne berører et bredt spekter af fagentrepriser og omfatter energiforsyning, varmeanlæg, lys, ventilation, styring, isolering m.m.
Det er muligt, at mindre entreprenører kan alliere sig med en hovedentreprenør, og Allerød Kommune ser gerne, at også lokale håndværkere viser interesse.
Ansøgningsfrist til prækvalifikationen er 21. februar kl. 12.