Smidt ud af Big Brother

Martin Hibel fra Roskilde fik ikke lang tid som deltager i TV-showet "Big Brother", som kører på Kanal 5. Den 27-årige roskildenser har med øjeblikkelig virkning måtte forlade reality-showet, da det er kommet frem, at han er kommet ind i huset på et falsk grundlag.

I forbindelse med castingen til programmet har Martin afleveret en ren straffeattest, men det er nu kommet for en dag, at Martin ikke er indehaver af en ren straffeattest, og at den, han har afleveret, er forfalsket.

Dette er uacceptabelt for både SBS TV og Endemol, som producerer programmet, og derfor er Martin blevet ekskluderet fra Big Brother-huset:

Big Brother 2013 er et program, hvor humor og god energi er i højsædet. Vi vil derfor ikke tolerere, at en beboer har løjet sig til en plads i huset, og det har derfor fået den konsekvens, at Martin må forlade programmet, udtaler Informationschef Jesper Jürgensen fra SBS.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...