Sidste chance for sobert udbud af rengøring

Hillerød Kommune ønsker konkurrence på arbejdsmiljø og social dumping. Dette må være den umiddelbare konklusion på det netop offentliggjorte udbud af rengøringen i kommunen.

Trods advarsler fra vores side, samt erfaringerne fra Køge Kommune, der er blevet underkendt fordi de valgte en udbyder, som de vurderede var bedre til at varetage deres medarbejders arbejdsmiljø.

Fornuftigt at vælge arbejdsmiljø, set fra fagforeningens side, men i strid med udbudsreglerne.

Trods disse erfaringer, afskærer Hillerød Kommune sig fra at kunne vælge tilbudsgivere, der vægter arbejdsmiljøet, kemikaliefri rengøring eller andre positive parametre højt.

Hillerød Kommune har bundet sig til at vælge det billigste tilbud.

Uanset om de bedste viljer og de reneste ønsker er skrevet ind i udbuddets beskrivelse, skal der vælges alene efter pris.

Bagefter kan man så tage retssagerne, hvis det billigste viser sig ikke at kunne leve op til forventningerne.

Fra 3F Frederiksborgs side forudser vi mange problemer for vore medlemmer ansat i kommunens rengøring i dag, som vi oplevede det i Gribskov Kommune.

Ligeledes forudser vi store problemer for kommunens institutioner, med at få overholdt den rengøringsstandard de er vant til.

Politikere i Hillerød Byråd!

Det er sidste chance for at trække håndbremsen og vælge en sober udbudsforretning.

Grib den!

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...