Af Eva Sachse, Social Selling Company
Ligesom at du kan have din egen personlige profil på LinkedIn, har virksomheder også mulighed for at oprette en profil på LinkedIn. Dette kaldes for en virksomhedsside.
Der er 4 gode grunde til, at du skal have en virksomhedsside:
1. Du kan “claime” virksomhedens tilstedeværelse
Ved at oprette en virksomhedsside på LinkedIn er den til at finde, når personer søger på den. Det gør også, at de ved, at virksomheden “virkelig” eksisterer.
Du kan også bestemme hvilke URL, din virksomhedsside skal have. Skulle der være andre virksomheder med samme navn som din, så kan du selv bestemme URL’en, hvis du får oprettet din først.
2. Du kan få et logo tilknyttet medarbejdernes profil
Når du har en virksomhedsside, kan du tilføje dit logo til profilen. Derved kommer logoet også over på medarbejdernes Erhvervserfaring, der hvor de beskriver det job, de har hos dig.
Hvis der ikke er en virksomhedsside og et logo, så viser LinkedIn bare en grålig firkant med to blålige bokse. Gaaab hvor kedeligt og du misser muligheden for branding!
3. Det giver dig en ekstra kanal at kommunikere på
Den vigtigste grund til at du skal have en LinkedIn virksomhedsside er, at du har mulighed for at kommunikere til dem, der følger siden. Det giver dig mulighed for at ramme din målgruppe med jeres budskaber på flere kanaler.
For udover at du kan kommunikere på din egen personlige profil, kan du også kommunikere på virksomhedssiden.
Her er det en god ide at tænke i genbrug, så det du poster på din egen profil, kan måske bruges på virksomhedsprofilen. Og omvendt, selvfølgelig.
Hold en god kadence i indlæggene på virksomhedssiden. 1-2 indlæg om ugen vil give en rigtig god synlighed i netværket.
4. Du kan indrykke annoncer på LinkedIn
En virksomhedsside giver dig mulighed for at indrykke annoncer på LinkedIn, fordi det er på virksomhedsprofilen, at du opretter en annoncekonto.
Fordelen er, at du kan målrette annoncerne over for bestemte målgrupper, både på personniveau og i.f.t. brancher, størrelse, geografi m.m.
Det er også muligt at indrykke jobannoncer via virksomhedssiden.
Skal jeg have en virksomhedsprofil som selvstændig?
Nu sidder du måske med spørgsmålet: Jeg er selvstændig - skal jeg så også have en virksomhedsprofil? Jeg har jo min egen personlige profil og mit netværk der.
Svaret er JA, du skal have en virksomhedsprofil, selvom du er selvstændig.
Af de selvsamme 4 ovenstående grunde og fordi det ikke er alle, som vil connecte eller følge dig. Nogen vil måske bare lure lidt med og følge virksomhedssiden.
Jeg håber, at jeg har overbevist dig om at det er en god ide at have en virksomhedsside på LinkedIn, hvis din virksomhed endnu ikke har en.

Om Eva Sachse
Eva Sachse er LinkedIn ekspert, social selling specialist og medstifter af Social Selling Company.
Hun har en stor viden og praktisk erfaring med LinkedIn og skabelse af indhold til både personlige profiler og LinkedIn virksomhedssider.
Eva brænder for at hjælpe individer og virksomheder med at skabe salg uden at sælge, på LinkedIn via social selling og content marketing tankegangen.