Historisk høj brandfare i Australien

Myndighederne afspærrer naturområder for at forhindre, at nye skovbrande får fat i de knastørre skove.

Der er ingen adgang for madkurve i flere australske nationalparker i dag. Alting er så tørt, at myndighederne frygter en katastrofe af hidtil uset omfang, hvis der går ild i naturområdet. Derfor er der lukket for gæster.

Historisk varmt vejr har skabt al for gode vilkår for skovbrande i området omkring Australiens hovedstad Canberra. Tirsdagen vurderes til at være den potentielt værste branddag i nyere, australsk historie.

Derfor er alle brandmænd på overarbejde endnu en dag. For at slukke brande, og for at forhindre nye i at starte.

Men der er 40 grader varmt, og allerede fra morgenstunden var der 130 brande igang, alene i den sydøstlige delstat New South Wales, hvor langt hovedparten af australierne er bosat.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...