Roskilde går fra fire til tre plus en

Roskilde: De fire nuværende forvaltninger i Roskilde Kommune bliver i løbet af foråret til tre.

En velfærdsdirektør skal have samtlige kommunale institutioner under sig, fra vuggestuer over skoler til plejecentre, kulturområdet lægges ind under teknik- og miljø, beskæftigelses- og socialområdet samles med økonomi og planlægning - men selv om der således bliver tre store områder, fastholdes antallet af direktører - ud over kommunaldirektøren - på fire. Den fjerde direktør skal tage sig af særlige udviklingsopgaver, som opstår i forlængelse af de vedvarende reformer, der kommer fra Folketinget eller den innovationsdagsorden, byrådet selv har sat.

- Vi skal hele tiden overveje, hvordan vi sikrer, at Roskilde Kommune er den bedst gearede til at løse de opgaver, der er, og sikre, at borgerne ikke falder ned mellem to stole. Den organisation, vi har i dag, har eksisteret siden kommunens start, og vi må bare erkende, at der er sket rigtig meget i det kommunale landskab siden da, ikke mindst med de reformer, der er kommet fra Folketinget, og med den innovationsdagsorden, vi selv har sat i byrådet. Det kræver, at vi tænker mere i helheder, og det er hele ideen med den ny organisation, siger borgmester Joy Mogensen (S) til DAGBLADET Roskilde.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...