Det er svært at forestille sig et mere passende hjem for en kunstekspert. Et utal af malerier hænger i de to stuer, så man kun lige aner de farverige vægge bag dem. På hver en overflade står skulpturer, på bordet ligger kunstbøger og over det hænger designerlampen.
Ingen minimalisme her i Alice Fanøes blomstrende og tætpakkede lejlighed på Østerbro, der som den naturlige prik over i’et har Statens Museum for Kunst liggende i baghaven, Østre Anlæg.
Faktisk er hun først flyttet hertil for få år siden, da det til sidst blev lidt for larmende i Indre By. Men her er nu alligevel næsten for stille på Østerbro, mener Alice Fanøe, der i øvrigt også kunne tænke sig at bo på Nørrebro.
Ja, kunsthistoriker Alice Fanøe er godt nok fyldt 80 år, men hun er i den grad stadig nysgerrig og livsglad, og det hænger tæt sammen med hendes arbejde.
For når man bliver fyret i en alder af 80 år, så ville det nok for mange være en anledning til at trække sig tilbage og endelig gå på pension, men det er slet ikke en mulighed for Alice Fanøe.
“Jeg kan ikke forestille mig mit liv uden kunst og åndeligt indhold. For mig er det meningen med livet, at jeg kan arbejde med det. Det giver mig livsglæde, at jeg ved, jeg gør en forskel,” siger hun.
Derfor var det også et hårdt slag, da hun pludselig modtog en opsigelse fra FOF Nordsjælland og kunne se en fremtid som arbejdsløs for sig.
“Jeg har været så privilegeret, at jeg aldrig har fået en almisse i mit liv. Og jeg synes også, at alle bør arbejde, hvis de kan, for det hænger kun sammen i et samfund, hvis hver gør sit. Jeg kan godt forstå, at nogen vil gå på pension, hvis de har haft det hårdt fysisk eller psykisk, men det gælder ikke for mig,” siger hun.
I 40 år har hun udset sig kommende udstillinger, læst sig ned i kunsteren bag, men endnu mere forsøgt at forstå museets valg og finde ånden i udstillingen. Og så har hun holdt foredrag på foredrag rundt på landets museer. Til tider 500 på ét år - især på kunstmuseerne, men også med eksempelvis en afstikker til Geologisk Museum, hvor et drontekranie vakte hendes interesse.
Det fortsætter hun ufortrødent med i nye afdelinger af FOF, og hun priser sig lykkelig over at have haft et langt arbejdsliv - der altså ikke er ovre endnu - uden en masse møder, chefer og ordrer. Hun har selv kunnet tilrettelægge sit arbejde, og det har hun gjort, så det har fyldt meget af hendes tid.
Hun har aldrig haft fri lørdag-søndag, og til fødselsdage, så ved hendes børnebørn godt, at farmor først kommer ved 16-tiden, fortæller hun.
Den simple forklaring er jo, at Alice Fanøe fyldes med glæde af at gå på arbejde, og at hun ved og kan mærke, at det betyder noget for folk.
“Da jeg engang måtte lukke for tilmeldinger, fordi der var kommet så mange, så ringede folk til mig og græd. Jeg tror på, at jeg er vanvittigt god til, det jeg gør, og det er et kæmpe privilegie, at jeg kan forklare tingene, så alle kan være med, og at jeg kan gøre folk glade. Jeg føler, det er et livsværk, jeg har gjort. Jeg ved ikke, hvad mit liv skulle være uden,” siger hun.
Så gør det mindre, at hun i en alder af 80 år blev kastet ud i lidt af et stormvejr. Det har hun også lært noget af.
“Man skal aldrig bøje nakken, og så skal man være tro mod, hvad man tror på,” siger Alice Fanøe.