Tom Buk-Swienty fortæller om Kaptajn Dinesen

Journalist og forfatter Tom Buk-Swienty præsenterer sin nyeste bog »Kaptajn Dinesen - til døden os skiller« i Kulturhus Trommen tirsdag den 9. december klokken 19.

Karen Blixen Museet og Hørsholm Bibliotek er gået sammen om arrangementet.

»Til døden os skiller« er andet og selvstændige bind af forfatterens store biografi om Karen Blixens eventyrlige far, Wilhelm Dinesen. Det er tiden hvor Kaptajn Dinesen oplever de store eventyr. Han er på vej ind i det amerikanske vildnis, hvor han som pelsjæger omgivet af indianere søger heling efter ungdommens krigsoplevelser.

Men først og fremmest er bogen en stor og romantisk kærlighedshistorie. Da Dinesen efter sin hjemkomst til Danmark møder den 24-årige Ingeborg Westenholz følger en intens kurtisering. Wilhelm og Ingeborg bliver lykkelig gift og stifter familie på Rungstedlund - alligevel kæmper kaptajnen en stadig mere desperat kamp med sine egne indre dæmoner.

I præsentationen fortæller Buk-Swienty også om sit arbejde med at rejse i hælene på Dinesen til Wisconsins dybe skove, til Tyrkiet og hjem igen til arkiver og gamle dragkister med private breve. Arrangementet foregår i Kulturhus Trommen og billetter til 50 kroner kan købes på www.billetten.dk

Inden foredraget et det muligt at spise en Kaptajn Dinesen menu i Spisetrommen, som også kan bestilles på Billetten.dk.

Karen Blixen Museets butik sælger ved arrangementet bogen, og der vil være mulighed for bogsignering efter foredraget.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...