Rørmosen med i milliardaftale

Beboerne i 283 lejligheder i Rørmosen i Roskilde kan glæde sig over, at aftaler, der blev indgået for næsten 50 år siden, ikke kommer til at begrænse muligheden for at investere i boligerne i fremtiden.

Ifølge DAGBLADET Roskilde er Rørmosen nemlig omfattet af den aftale, som Boligselskabernes Landsforening har indgået med 10 kommuner om ophævelse af den såkaldte hjemfaldspligt. Det betyder, at kommunerne mod kontant betaling, opgiver sin ret til om 30-60 år at overtage jorden inkl. bebyggelser.

Den samlede aftale omfatter 25.000 almene boliger med en samlet offentlig vurdering af 7,4 milliarder kroner. Samlet er det dog «kun« 1,45 milliarder kroner, som kommunerne får for at give endeligt afkald på ejendommene. Aftalen sikrer, at der fortsat vil kunne optages realkreditlån med lang løbetid i ejendommene.

For Rørmosens vedkommende handler aftalen om, at Roskilde Kommune skal have 12 millioner kroner.

Læs mere i DAGBLADET Roskilde.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...