Der var hverken særlig stor tilslutning eller stor interesse, da European Energy og Dansk Vindmølleforening holdt informationsmøde for borgerne om muligheden for at købe vindmølleanparter til én af de tre kæmpevindmøller ved Store Røttinge nord for Bårse.
UDSIGT TIL VINDMØLLER
Kritikerne af møllerne var mødt talstærkt op, og de der måtte have været interesserede i at købe anparter ved mødets start blev tilsyneladende skeptiske efterhånden som mødet skred frem. Ingen gav i al fald tilsagn om køb efter mødet. Flere fik desuden på mødet indtryk af at European Energy måske slet ikke var interesserede i at sælge. Der blev nemlig ikke lagt skjul på, at en investering er en dårlig forretning.
Vi skal bruge mere energi
Jørgen Larsen fra Dansk Vindmølleforening gav flere gange på mødet udtryk for, at en investering i vindmølleanparter i den ene Store Røttinge mølle ikke er en god forretning, fordi møllen producerer for lidt strøm, og prisen på el er i øjeblikket historisk lav, og der er i følge ham ingen udsigter til at den vil stige, tværtimod.
- Der bliver udbygget meget i vindkraft, især i Tyskland og Sverige, så markedsprisen bliver presset. Vi forventer stort set ikke stigninger de første år, udtalte Jørgen Larsen, der også kaldte forretningen for ?ikke verdens bedste? og ?ikke den store guldgrube?.
Han erkendte desuden at man forventer at elprisen vil falde yderligere:
- Ja, det vil den gøre, hvis ikke man gør noget for at bruge mere energi, sagde han og fortalte at vindmølleforeningen arbejder på at få varmeværker til at bruge strøm fra vindenergien til varme i stedet for brændstof. Desuden håber foreningen på at få ændret det danske afgiftssystem samt at der gives tilladelse til at bruge mere energi.
Hæfter med privat formue
Et andet punkt, der afskrækkede de fremmødte var den solidariske hæftelse for det samlede vindmølleprojekt.
Fire endnu ubehandlede klager i Naturklagenævnet og frygt for sagsanlæg fra borgere, der måtte blive syge på grund af møllerne skabte især debat.
Klagerne bliver først behandlet af Naturklagenævnet i april måned, hvor møllerne samtidig bliver stillet op. Giver nævnet klager ret skal møllerne pilles ned, eller hele processen med VVM-redegørelser (Vurdering af Virkning på Miljøet, red.), tilladelser og så videre gøres om. Og i al den tid står møllerne stille, uden at generere indtægt til ejerne.
- Det er meget sjældent at man bygger og så får ?nej? fra Naturklagenævnet, sagde Jørgen Larsen i et forsøg på at berolige mødedeltagerne.
- Vi har aldrig set et I/S, der er gået konkurs og heller ikke et der er nødlidende, .
Da det efterfølgende kom frem, at ejeren af Tvedemose Champignon, en virksomhed der ligger under en kilometer fra den nordlige mølle, har sendt mølleejerne en varsling om et erstatningskrav på minimum 80 millioner kroner, såfremt virksomhedens ansatte bliver syge og virksomheden må lukke på grund af møllerne, syntes der ikke at være nogen tilbage i salen, der havde lyst til at sætte deres opsparing på møllerne.
Fakta
? De tre kæmpevindmøller ved Store Røttinge stilles efter planen op i april 2015, og sættes i drift i maj.
? Frederiksberg Kommune har købt de to af møllerne, mens den tredie ejes af European Energy. Det er denne mølle, der sælges i anparter.
MILLE
European Energy kan selv blive ejer
I European Energy er man overbevist om, at man nok skal få solgt vindmølleanparterne, om ikke til de nærmeste naboer, så til andre borgere i Næstved Kommune. Skulle det mod forventning ikke lykkes står European Energy selv som ejer.
Andreas von Rosen fra European Energy tog de fremmødte borgeres skepsis under informationsmødet i Tappernøje Forsamlingshus forleden med ophøjet ro.
- Nogen steder er der skepsis, andre ikke, sagde han efter mødet og forklarede at folk i Vestjylland generelt er mere positive overfor vindkraft. Grunden er helt naturlig.
- Der er mere vind, så der bliver lavet mere strøm, erkendte han.
Trods stor skepsis tror han stadig, at det kan lykkes at få solgt anparterne til den tredie mølle ved Store Røttinge. Skulle det ikke lykkes er det dog ingen ulykke for European Energy, som så selv kommer til at stå som ejere af møllen.
Han gav udtryk for forståelse for borgernes bekymring over usikkerheden i projektet med hensyn til eventuelle søgsmål og klagerne i Naturklagenævnet. Men sådan er det nu engang, at investere, mente han.
- Der er risiko ved at investere. Der er mange, der kan anlægge sag.
MILLE
